Show Sidebar

Mit værksted

Jeg fremstiller ravsmykker i mange forskellige design linier.

Sølv 925 – nummeret referer til sølvets renhed, 92,5%, dette fantastiske materiale som kommer igennem min kunstneriske mølle og kreative tanker, og glæder kunder, turister og gæster fra hele verden.     

Sølvarbejdet opdeler jeg hovedsageligt i to; Classic Line og Frosted Line.  

Classic Line rummer mange forskellige facetter af det højglanspolerede sølv, hvor rav på den ene eller den anden måde indfattes i metallet.  

I Frosted Line fremtvinger jeg en spændende, rimfrostagtig overflade på sølvet, som står i en fantastisk spændende kontrast til ravet og den sorte jet. Ravsmykker med personlighed og unikt design, i verdensklasse, er mit mål! 

Ravet/Jet'en forarbejdes på et utal af forskellige måder

Ved Naturlinien bibeholdes mest muligt af ravets oprindelige form, og ravet slibes i passende procentdele enten helt eller halvt.

Herefter understøttes/indfattes ravet, så der skabes en perfekt balance i smykket med respekt for ravets skønhed. Ved Designlinien kan der være tale om, at det er det designede sølv, der bestemmer, hvordan ravet skal udvælges og indsættes. 3D Line er noget helt nyt – i forbindelse med kollektion 2007, er 3D Line, hvor jeg sliber ravet i tre niveauer, så der opstår et helt specielt farve/lysspil i smykket.  

I Sculpture Line arbejder jeg med det skulpturelle element via dybder, farver og evt. andre materialer, såsom perler, glas og andre ædelstene.  

Mosaik Line byder som i Sculpture Line på mosaikker af rav i flere farver, jet og evt. andre sten. 

Jet

Jet er en for mange ukendt, dansk ædelsten som skyller op på stranden sammen med ravet. Jet er meget smuk sammen med ravet i mosaikker eller blot som kontraststriber.  

Alt i alt forener jeg det skulpturelle med det naturlige i alle mine håndlavede unika smykker, så der opstår skønhed, spænding, udfordringer og nyskabelser, som aldrig er set før inden for fremstillingen ravsmykker.  

Du er altid velkommen forbi mit univers, hos mig går unik kundeservice og unikt udvalg af designede smykker, hånd i hånd. 5 års produktgaranti får du med i handlen, glæden ved brugen af mine produkter varer for evigt. 

Ønsker du mere information? Kontakt mig

Du kan let og hurtigt sende mig en besked i nedenstående formular.