Show Sidebar

Historien om Bjarke

Historien om et menneske, hans design, naturen og 40 millioner år gammelt harpiks fra et træ 

Her får du historien om mennesket hvis livserfaringer og interesse for naturen, har gjort ham til en af landets absolut mest respekterede designere af ravsmykker.  

Inspireret af naturen, historien og kærligheden 
Som alle andre har Bjarke Holtzmann oplevet både med- og modgang, haft op- og nedture, oplevet voldsomme skuffelser, haft store glæder, kort sagt – et menneske som dig der læser denne historie. 

De mange forskellige designs, Bjarke har udviklet igennem årene, bærer præg af et livs oplevelser. Men fælles for dem alle er fokus på det gode, kærligheden, letheden, elegancen og respekten for de følelser som vi alle oplever igennem et helt liv. 

Kærlighed til naturen og en håndfuld rav 
Naturen har altid haft hans interesse og beundring. Når han gik ture langs kysten ved Henne Strand, hvor hav og blæst står i èt det meste af året, hvor vinden smyger kinderne og tvinger dem til at skifte farve, herude hvor man mærker naturens rå og imponerende kraft, her – lige her, fandt han sin første håndfuld rav i 1997.  

Og så var han fortabt – rav skulle blive hans tro følgesvend resten af livet. 

Dette magiske stykke verdenshistorie, 40 millioner år gammelt harpiks der engang sad på et træ, ligger nu i al sin råhed, og venter på at skabe glæde for dig og mig. 

Rav og sølv
Lysten til at gå i gang med at forfine og fremhæve dette smukke stykke rav, fik for alvor fat i Bjarke og det blev ikke mindre forstærket, efter dags- og aftenskole kurser. Og et kursus i sølvforarbejdning gjorde, at det hele gik op i en højere enhed. 

Han mærkede den stærke energi og drivkraft og vejen frem i livet var lagt. 

Ravsmykkerne skulle blive hans livsværk. 

Naturen trak og i 2000 flyttede han til Hennebjerg og i et gammelt værksted etablerede han sin helt egen verden, her fik hans kreative evner frit spil, her var der højt til loftet. Her blev drømmen virkeliggjort. 

Kystrav er smukt, uslebent, råt, farverigt og hver eneste ravklump har oplevet havets rullende frem og tilbage. På strandturene samlede han dette helt unikke, smukke, stykke historie op og tog det med hjem. 

Her kunne han lave de design han selv syntes var smukke, unikke og unika. Her kunne han kombinere de to fantastiske produkter i en og samme ring, ørering, halssmykke, grænserne var ikkeeksisterende. 

Og når kreativiteten fik frit løb, fik plads og tid, så blev Bjarke trendsætter uden rigtigt at vide det selv, men som årene gik blev hans færdige produkter udstillet i hele verden. Og med rejserne kom inspirationen fra resten af verden, noget helt unikt var skabt. 

Forskellige farver og former gør, at ravet er en evig kilde til inspiration. Og med sølvet, der jo næsten også kun lader sig begrænse af fantasien, er arbejdet med smykkerne en vidunderlig, spændende og kreativ opgave man kun kan blive glad og inspireret over. 

Jet’en “klemmer “ sig ind i smykkerne. 
 I starten af Bjarkes karriere som guldsmed med rav som speciale, dukkede der pludselig en for Bjarke ubekendt “sten” op. I en stenbutik i Esbjerg blev han af en meget oprevet ekspedient belært om at det var en “Jet” – en 65 mio. gammel smykkesten skabt gennem en af Jordens største naturkatastrofer, da en meteorit, med en hastighed på ca. 54.000 km/t og en diameter på ca. 10 km., hamrede ned ved halvøen Youcatan v. Mexico.  

Det kostede 80% af alt levende, livet. Dino’erne, træerne og meget andet ender herefter dybt nede i jorden. Her, for senere at blive udsat for ekstreme tryk og temperaturer, som omdanner træet til stenkul.  

En dyb, sort ultralet masse med et kulstofindhold på 98%. Altså tæt på at være diamant.  

Bevægelser i undergrunden presser den ud i havet ved Englands østkyst. Golfstrømmen bærer den portofrit til de danske kyster, hvor Bjarke samler den på samme måde som ravet.  

I dag er Bjarke Danmarks førende Jet-ekspert og er Bjarke bekendt, den eneste i Europa ( på nær England) anvender denne smukke, kontrastfyldte sten sammen med sølvet og ravet. 

Kunderne vil have noget specielt – og det får de 
Kundemassen voksede i takt med at kendskabet til hans smykker gik verden rundt, og uanset hvor i verden man hører til, så valgte, og vælger, kunderne i dag Bjarkes unika design i stedet for de masseproducerede og ensartede smykker. 

Anerkendelse og påskønnelsen vokser og det påvirker Bjarke i en positiv retning, hvem kan ikke blive glad over at blive rost? Og få et skulderklap? 

BBC kommer også forbi.. 
Han blev i øvrigt optaget af BBC med et crew på 7 mand på Henne Mølleå Strand, hvor han skulle foregive at vise, hvordan man finder rav. Siden var de hjemme og optage i værkstedet og hans lille butik. Det blev aldrig vist i dansk fjernsyn. Men da det efterfølgende blev vist i tysk tv, startede det en bølge af interesse fra tyskere der alle ser det smukke i Bjarkes univers. 

En butik, en attraktion, bliver til 
”Det hele fik hurtigt vokseværk, idet Bjarke, som altid, var meget produktiv og brugte al sin fritid på at producere.  

Der kom senere nogle glashylder til i midten af rummet, flere og længere borde og pludselig havde Bjarke også indtaget entreen nedenunder med 6 glas vægmontrer.  

Et kasseapparat afløste cigarkassen, som klarede den første sommersæson. Jeg fik opsat elektronisk dankortterminal, da nogle kunder ikke gad køre til byen efter penge. Bjarke kørte af og til med kunder ind til en dankortautomat og fik på den måde penge, men det var ikke holdbart i længden, fortæller han. 

I dag er butikken centrum for hele historien 
I dag træder du ind en moderne butik som vælter dig bagover af beundring.  

Her, i dette univers, kan du se og købe de smykker som Bjarke igennem tiderne har udviklet og vælge præcis det design som I ser jer selv i.  

 Du køber ikke kun et smykke… 
Her køber du ikke kun et smykke, en ørering, et par forlovelsesringe, Vi fremstiller her køber du historie, design, kærlighed og samhørighed samt en mands glæde og stolthed over at du også kan lide det han laver.  

Og centrum for det hele er naturen, stranden, ravet som blev dannet for 40 millioner år siden, som harpiks på et træ, alting går igen.  

Og som det menneske Bjarke er, så kan man nyde en kop kaffe, eller et glas vin, mens man bevæger sig rundt i ravriget.

Kærlighed til naturen og en håndfuld rav

Ønsker du mere information? Kontakt mig

Du kan let og hurtigt sende mig en besked i nedenstående formular.